Roskilde Domkirke, Kronborg Slot, Stevns Klint, Vadehavet, Christiansfeld, Jelling Monumenterne, Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland og fem arkæologiske ringborge (Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkast ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Trelleborg i Slagelse og Borgring i Køge) er alle UNESCO Verdensarv. De otte stykker af verdensarv er langt mere end blot smukke seværdigheder på Danmarkskortet.
Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for det danske rigsfællesskabs arbejde med verdensarv og dermed også for den grønlandske verdensarv: Kujataa nordbo- og inuitlandbrug ved randen af indlandsisen, jagtområdet Aasivissuit-Nipisat og Ilulissat Isfjord.
Verdensarv er både kultur og natur - og en vigtig påmindelse om, hvor nødvendigt det er at skabe og opretholde balance mellem de to. - Signe Marie Rohde, Slots- og Kulturstyrelsen
Danmark har tilsluttet sig Verdensarvskonventionen, som blev vedtaget i 1972. Den forpligter lande til at bevare den del af verdens kultur- og naturarv, som er umistelig for menneskeheden. Bevarelsen skal sikre, at områderne bliver brugt og besøgt, uden at det medfører nedtrampning og slitage på omgivelserne og lokalmiljøet. Alle skal have noget godt ud af stedet. Det gælder både turister og dem, der bor i området.
Den Danske UNESCO-nationalkommission har som strategisk prioritering i perioden 2019-2022 at engagere sig i initiativer, som gør både den levende og den materielle kulturarv relevant for børn og unge, og sætter den i en nutidig sammenhæng.
Lang proces at blive udnævnt
UNESCO har udnævnt over tusinde steder i verden til verdensarv. En optagelse på UNESCO’s Verdensarvsliste forudsætter, at stedet først kommer på den såkaldte tentativliste. Den består af forslag inden for kultur- og/eller naturarv, som er blevet accepteret og godkendt af kulturministeren. En plads på tentativlisten giver ikke automatisk adgang til Verdensarvslisten. Det er UNESCO’s verdensarvskomite, som træffer beslutningen ud fra krav og kriterier om forskning, beskyttelse, forvaltning og formidling.