Hop til indhold

Uddannelse forandrer liv, skaber mulighed for nye veje. Derfor udgør arbejdet med retten til uddannelse, adgangen til uddannelse og kvaliteten af uddannelse et væsentligt element af UNESCO’s globale arbejde og indsats. I den fortsatte udvikling af København er skolen og opbakningen til skolen helt central for sammenhængskraften i bydelene og for lighed og fællesskaber på tværs af byen.

Bydelen Tingbjerg blev tegnet af tidens fremmeste arkitekter og med intentionen om at skabe boligkvaliteter med lys, luft og gode fællesområder. Men der skal mere til for at skabe en bydel med sammenhængskraft.

Den Danske UNESCO Nationalkommission inviterer i samarbejde med NREP, Københavns Skolelederforening, KAB/Tingbjerg udviklingsforum til debat og dialog om, hvad vi kan lære af erfaringerne i Tingbjerg, når vi udvikler fremtidens byer.

Talere: 

  • Marco Anders Damgaard (skoleleder Tingbjerg Skole, næstformand i skolelederforeningen i København)
  • Jens Kramer (byudviklingsdirektør NREP, tidligere overborgmester, tidligere direktør for By & Havn)
  • Lene Vennits (byudviklingschef, bydelsforeningen Tingbjerg)