Hop til indhold

Vi skal samarbejde endnu mere for at sikre pressefrihed og journalisters sikkerheden. Det er noget af det, som blev understreget under UNESCO's årlige World Press Freedom Conference i New York, der blev afholdt i dagene omkring den internationale pressefrihedsdag den 3. maj 2023. Men vi skal også være skarpere.

Den højt profilerede kvindelige iranske journalist, Masih Alinejad opfordrede journalister til selv at være mere aktivistiske i deres journalistik, når de oplever overgreb, som vi ser i for eksempel Iran. Og så skal de sociale medier smide diktatorer ud, så de ikke kan bruge nettet til deres propaganda.

Derfor var det også helt på sin plads, at vinderne af den fornemme pressefrihedspris UNESCO’s Guillermo Cano press freedom prize netop var iranske Niloofar Hamedi, Elaheh Mohammadi, Narges Mohammadi, der sidder i fængsel – ja, for at være kvindelige journalister. Der sidder i alt 70 journalister i fængsel i Iran.

Et andet af de stærke indlæg kom fra Sergiy Tomilenko, præsidenten for det ukrainske journalistforbund, som blandt andet fortalte om ukrainsk undersøgende journalistik, der har dokumenteret krigsforbrydelser, herunder en omfattende russisk kidnapning af ukrainske børn til opdragelseslejre i Rusland.

Flere speakere bemærkede, at lande, som betragtes som demokratiske, er begyndt at tage ved lære af autoritære landes metoder, og derfor skal vi også aktivt forsvare pressefriheden i lande, som traditionelt ses som demokratiske. Vi ser det blandt andet gennem de tusindvis af såkaldte SLAPP-sager (Strategic Lawsuits Against Public Participation), hvor både politikere og forretningsfolk anlægger sager mod både journalister og medier for at holde dem beskæftiget med fabrikerede anklager for at forhindre dem i at passe deres arbejde med undersøgende journalistik. Redaktøren for Gazeta Wyborca i Polen kunne for eksempel fortælle om, at den avis alene kæmper med 100 sager.

En af de nye metoder er fabrikerede anklager om finansiel kriminalitet, som koster journalister ufattelige udgifter til advokater. Det har fået Thomsons Foundation og Committee to Protect Journalists til at lancere en ny enhed, Reporters’ Shield, som skal have økonomiske midler til at give journalister den nødvendige advokathjælp. SLAPP-sagerne var i fokus på flere events, så her er der også brug for samarbejde.

 

På blandt andet dansk initiativ blev der opfordret til mere samarbejde om dataindsamling, da der allerede er mange platforme og enheder, der samler data om overgreb mod pressefriheden. Det gælder både Europarådets ”Safety Platform”, og europæiske organisationers ”Media Freedom Rapid Response”, der begge systematisk samler information om overgreb på journalister og pressefrihed. Herudover var IMS i København (International Media Support) på banen med erfaringerne fra den dialog, de har iværksat mellem journalister og medier i Ukraine med tech-virksomhederne, for at skabe større forståelse for deres rolle, når pressefriheden angribes.

Det danske initiativ i forhold til tech-virksomhederne var også en af årsagerne til, at den danske FN-ambassade i New York holdt et lukket arbejdsmøde om både indsamling, brug og deling af data. Et arbejde, UNESCO nu fører videre.

Alt i alt blev det klart, at kampen for pressefrihed er fortsat relevant og presserende på globalt plan. Der er behov for øget samarbejde og handling for at beskytte journalister og deres ret til at ytre sig frit uden frygt for forfølgelse eller undertrykkelse. Konferencen var en vigtig platform for at diskutere både udfordringer og finde løsninger på dem.