Billede: Mie Neel.
Vi kan noget sammen
Af Mogens Blicher Bjerregård, freelance og næstformand for den danske UNESCO nationalkommission
Udgivet i Frederiksborg Amts Avis den 28. november 2023
UNESCO
Farverigt, inspirerende, inkluderende og med håb for, at vi trods alt kan skabe en mere fredelig, demokratisk og bæredygtig jordklode. Sådan har jeg nu gennem ti år oplevet det at være til rådsmøder, generalkonferencer og meget andet i UNESCO-regi for Danmark.
Vi har netop afsluttet UNESCO's 42. generalkonference, hvor journalisters sikkerhed, frie medier, kunstig intelligens med respekt for menneskerettigheder, beskyttelse af minoritetssprog, kunstnerisk ytringsfriheds, beskyttelse af vores biosfære områder og ikke mindst som en samlet overskrift: Bæredygtighed, har været blandt emnerne på tre uges møder i Paris.
Vi får hverken fred, demokrati eller en bæredygtig udvikling, hvis vi ikke forstår at mødes og finde løsninger på tværs, også selv om det ind imellem kan være meget små skridt. Når jeg tænker på de ti år, jeg har fået lov at være med, så ja, så sker der faktisk noget, for det er det lange seje træk.
Det helt unikke ved UNESCO er den omfattende inddragelse af civilsamfundet i arbejdet. Selv deltager jeg som ekspert på medieområdet, og på samme måde er det undervisere, kunstnere og forskere, der repræsenterer Danmark i de fem søjler, som UNESCO består af, nemlig Uddannelse, Forskning delt i to med det sociale område og naturvidenskab, Kultur samt endelig Medier og Kommunikation.
Fra dansk side gør vi også meget ud af netop at lade eksperter sidde i de råd, vi bliver valgt ind i. Således har jeg i to perioder på hver fire år siddet på Danmarks plads i et meget centralt medieudviklingsråd (IPDC - the International Programme for the Development of Communication), der dels sætter standarder og normer for blandt andet pressefrihed, medieudvikling og journalisters sikkerhed og dels med netop det udgangspunkt støtter græsrodsprojekter i en lang række udviklingslande, især Afrika.
På samme måde er Danmark lige blevet valgt ind i et andet råd, "Man and the Biosfere", hvor vi har en ekspert med til at arbejde for standarder for, hvordan vi som mennesker i særlige biosfæreområder kan gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling lokalt. Vi har allerede sådan et område på Møn, men flere er på vej. På et tredje område har vi været med i et råd (2005-konventionen), der blandt andet har haft kunstnerisk frihed på dagsorden.
Næsten alle fra UNESCO's 194 medlemslande, som kommer til de store møder, har et bagland med rod i civilsamfundet. Derfor er institutionen nok det FN-organ, der har den markant bredeste forankring hos befolkningen.
Det første, de fleste tænker på, er ofte verdensarven, hvor de danske ringborge lige er kommet på den liste, der nu består af 11 verdensarvssteder i Rigsfællesskabet. Og så er UNESCO meget mere end det med for eksempel Geopark Odsherred, og i de forløbne uger har adskillige danske gymnasier, verdensmålsskoler været i gang med projekter, som alle har UNESCO-bundklang.
Selv har jeg det seneste års tid haft fornøjelsen af at deltage i panel, jury eller blot med en åbningstale på gymnasier i Helsingør, Campus Bornholm og Niels Brocks innovationsgymnasium. PÅ den måde får tusindvis af elever over hele landet fred og demokrati ind under huden, når de for eksempel har arbejdet med "Bureau for unge".