Hop til indhold
unesco
Billede: Aalborg Handelsskole

UNESCO Verdensmålsskoler fører an i Danmarks grønne omstilling

Artiklen er skrevet for den danske UNESCO-nationalkommission af journalist Uffe Westerberg.

FN-organisationen UNESCO blev dannet i 1945 i kølvandet på tre årtier med verdenskrige, folkedrab og økonomiske og politiske kriser som et fredsorgan, der skulle beskytte og udvide frihed inde for områder som kultur, videnskab, uddannelse og medier. I 2015 fik UNESCO også til opgave at understøtte bestræbelserne på at gennemføre de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling inden 2030.

Verdensmålene er FN’s svar på nutidens kriser, ikke mindst den globale klimakrise. UNESCO’s bud på udfordringen er blandt andet Verdensmålsskoler, der forpligter sig til at indarbejde målene i deres drift og undervisning. Skolerne er en stor succes, også i Danmark, hvor 75 folkeskoler, efterskoler, højskoler, gymnasier og erhvervsskoler efterhånden er blevet godkendt til at bære UNESCO-stemplet.

I UNESCO’s danske Nationalkommission tog vi i 2019 kontakt til Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) om et samarbejde om verdensmålene på erhvervsuddannelserne (EUD).

Dansk Industri, Dansk Erhverv, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og senest Tænketanken DEA har beregnet, at uden op mod 100.000 flere faglærte med de rette kompetencer kan regering og folketing skyde en hvid pind efter deres ambitiøse plan om, at Danmark skal reducere klimabelastningen med 70 procent frem til 2030.

Målet om et fossilfrit samfund i 2050 bliver endnu sværere at opnå, hvis virksomhederne ikke kan rekruttere medarbejdere, der har kompetencer i f.eks. bæredygtig produktion. Det samme gælder, hvis der ikke er elektrikere til at installere vindmøller og ladestandere til elbiler, handelsuddannede til at udarbejde bæredygtige business cases eller håndværkere til at bygge nyt og klimavenligt og til at klimaoptimere eksisterende bygninger.

Behovet findes i mange fag og brancher, og er en kæmpemæssig udfordring, der kan tage pusten fra de fleste. Heldigvis var Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier allerede langt i at tænke i bæredygtige uddannelser og kunne se en fordel i et partnerskab.

Vicedirektør Nina Olsen, der i DEG’s medlemskreds er kendt som en af ildsjælene bag foreningens grønne dagsorden, er nu medlem af UNESCO’s Nationalkommission og vigtigere endnu: DEG’s medlemsskoler fremstår mere og mere som spydspidser for den grønne omstilling.

For DEG har UNESCO-tilknytningen lettet processen med at sælge budskabet om nødvendigheden af faglært arbejdskraft og efteruddannelse i den grønne omstilling.

UNESCO-brandet har en positiv effekt. Det er et kvalitetstempel, som signalerer, at dette her er ikke bare noget, vi har fundet på i foreningen, men er en del af noget meget større. Vi har kunnet vise sammenhængen: hvorfor det er vigtigt at arbejde med bæredygtighed og verdensmål både i det globale perspektiv og i den enkelte skoles perspektiv. En dag vil skolerne også blive målt på, hvor godt de opfylder verdensmålene, så det er med at komme i gang allerede nu, siger Nina Olsen.

DEG-skolerne er erhvervsskoler med erhvervsgymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og voksen- og efteruddannelse. Rigtig mange af dem er i gang med grøn omstilling og verdensmål. Af de 62 medlemsskoler er mere end en fjerdedel UNESCO Verdensmålsskoler, og flere er på vej. De sender hvert år tusinder af erhvervsstudenter, faglærte svende og efteruddannede medarbejdere ud ad dørene, som i stigende grad er uddannet til at være ambassadører for den grønne omstilling i virksomheder og institutioner.

Verdensmålene fungerer ikke ”bare” som konkret inspiration i klasselokaler og værksteder, men er også en del af den bæredygtige dannelse, eleverne får med sig. Både almene fag som Dansk, Engelsk og Samfundsfag og den enkelte uddannelses specielle fag bliver brugt til at fremme bæredygtighed. Eleverne lærer at reflektere over, hvorfor man skal tænke bæredygtigt. Skoler arbejder med CO2-regnskab og har temauger, hvor alle elever deltager, både gymnasielever, kontorelever og kokkeelever. På den måde bliver bæredygtighed tydelig og konkret. Tømrere, der er uddannet i bæredygtigt byggeri, er på vej, og på handelsgymnasier inddrager de bæredygtighed f.eks. i forhold til turisme og virksomheders sociale ansvar.

Verdensmålene er altså også dannelsesmål: alle skal have viden om og færdigheder i at fremme bæredygtig udvikling, så de kan handle både i arbejde og privatliv. Netop handlekraften er noget, skolerne prioriterer højt for at understøtte de unge i, at det, vi hver især gør, også nytter noget. Det handler ikke om, at de unge alene skal bære ansvaret for en bæredygtig fremtid, men om, at de får redskaber, så hver af dem ved, de kan gøre noget. Som sådan er erhvervsuddannelserne et godt eksempel på UNESCO’s mål om, at vi skal være globale medborgere, som kan se helheden.

Nationalkommissionen har i sin strategi for Danmarks UNESCO-arbejde 2019 -2022 fokus på de unge som aktører, der kan skabe forandring og bæredygtigtig udvikling. Erhvervsuddannelserne er et godt eksempel på, hvor vigtigt dette fokus er, for uden faglærte ingen grøn omstilling. Og uden at efteruddanne dagens ”fossile” faglærte og ufaglærte sikrer man ikke, at de har et bæredygtigt livsgrundlag i fremtiden. Til gengæld er der brug for dem og job til dem. Fra 2023 stilles der f.eks. nye, skrappe krav til alt ny-byggeri: det skal være klimavenligt, og miljøbelastningen ved byggeriet skal beregnes. Mere genbrug af byggematerialer og nye, klimavenlige byggematerialer er også på vej. Alt sammen kræver det nye, kompetente medarbejdere.

De hidtidige erfaringer på skolerne er, at nogle af de nye, ”grønne” uddannelser er med til at tiltrække andre typer unge til erhvervsuddannelserne. Fagene og læringen bliver mere konkret og mere kreativ, så både piger og unge, der ellers ville have valgt en mere boglig gymnasieuddannelse, tiltrækkes.

For os i nationalkommissionen viser succesen med Verdensmålsskolerne endnu engang, at en organisation som UNESCO med sine højtidelige – og for nogle måske vidtløftige - idealer om fredelig sameksistens, frihedsrettigheder, bevarelse af kultur- og naturarv, uddannelse for alle og globalt medborgerskab kan gøre en stor forskel i det virkelige liv.

Om UNESCO verdensmålsskoler

75 danske skoler og ungdomsuddannelser er en del af det verdensomspændende skolenetværk, der har forpligtet sig til at inddrage verdensmålene i deres skolehverdag. Således undervises børn fra Haiti til Herning i globalt medborgerskab og bæredygtig udvikling.

UNESCO Verdensmålsskoler hedder netværket, der er økonomisk støttet af Børne – og Undervisningsministeriet. Netværket har de seneste år oplevet en eksplosiv vækst i ansøgninger om at få sin skole optaget, ikke mindst fra erhvervsskolerne. Børne- og Undervisningsministeriet bidrag til at drive netværket har ikke ændret sig siden starten, hvor der blot var 12 skoler med. Netværket har derfor søgt om at få forøget det årlige tilskud, så det bliver i stand til at optage de mange interesserede skoler og støtte dem i at udvikle god undervisning i bæredygtighed.

 

Sidst opdateret: 8. september 2021