UNESCO's historie
I november 1945 blev FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – UNESCO – oprettet. Udgangspunktet for organisationens arbejde var de ord, der fremgår af forfatningens præambel, og som den dag i dag står mejslet i sten i forhallen i UNESCO-bygningen i Paris: ”Since wars begin in the minds of men and women, it is in the minds of men and women that the defences of peace must be constructed”.
Da omfanget af Anden Verdenskrigs ødelæggelser og nazisternes overgreb mod jøderne blev almindelig kendt, opstod der en udbredt erkendelse af, at der var brug for politisk lederskab på verdensplan, som kunne sikre fred mellem mennesker. Erkendelsen dannede grobunden for Forenede Nationers arbejde med at skabe kollektiv sikkerhed og et internationalt rettighedsmanifest ud fra det etiske standpunkt, at alle mennesker – uanset at de er forskellige – er grundlæggende ligeværdige. Det førte i november 1945 til skabelsen af FN’s særorganisation for uddannelse, videnskab og kultur – UNESCO – som fik til opgave at gennemføre et stykke mental ingeniørkunst, der kunne ændre menneskesynet og skabe oprigtig solidaritet mellem mennesker. - Poul Duedahl, professor.
I årene der fulgte, stod UNESCO bag en meget lang række initiativer. Organisationen gjorde for eksempel op med samtidens brug af raceteorier, som blev anvendt til at retfærdiggøre kolonisering og forskelsbehandling. Den oversatte litterære klassikere til en lang række sprog, så de blev tilgængelige for alle, fordi de viste, at alle – uanset hvor de bor og hvordan de ser ud – er mennesker og har noget at tilbyde hinanden. Den udformede et bogværk om menneskehedens historie, som viste, at mennesker i alle egne af verden er afhængige af hinanden og har bidraget til den fælles historie. Og den satte ind med redningsplaner, når menneskehedens fælles kulturarv pludselig var i fare, og lancerede sin herostratisk berømte liste over verdensarven. Den arv som menneskeheden er fælles om.
Fra starten var der 20 medlemslande, og Danmark var et af dem. I dag er der 193 medlemslande og 11 associerede medlemslande, heriblandt Færøerne.
UNESCO - en del af FN
UNESCO har af FN fået et mandat til at fremme retten til uddannelse, retten til deltagelse i kulturlivet og dets goder som en uundværlig del af individets værdighed og frie udvikling, retten til at tage del i videnskabens frembringelser samt udbrede tanke- og ytringsfrihed.
UNESCO udgør en platform, hvor alle verdens lande kan mødes og udveksle ideer om muligheder, innovative løsninger og det samarbejde, der er nødvendigt, hvis verdenssamfundet skal nå i mål med den ambitiøse dagsorden for bæredygtig udvikling i 2030.
UNESCO har blandt andet følgende instrumenter:
- Normative instrumenter (konventioner og rekommandationer), som hjælper medlemslandene til blandt andet at passe på kulturarv og sikre kunstnerisk ytringsfrihed.
- Et hovedkvarter i Paris med fagkontorer for hver af UNESCOS kerneområder samt en række landekontorer rundt om i verden.
- En række institutter med globalt mandat og mellemstatslige kommissioner og programmer inden for samtlige kerneområder som for eksempel UNESCO's Havforskningskommission (IOC), Institut for livlang læring og Program for udvikling af medier og journalisters sikkerhed (IPDC).
- Rådgivende nationalkommissioner og stærke internationale netværk af ressourcepersoner inden for UNESCO's kerneområder.
UNESCO's opbygning
De styrende organer i UNESCO er Generalkonferencen, Styrelsesrådet og et Sekretariat, der ledes af UNESCO's generaldirektør.
Generalkonferencen mødes hvert andet år og består af repræsentanter fra alle UNESCO’s medlemslande. Opgaven er at:
- Sætte retning for UNESCO’s arbejde
- Beslutte om aktiviteter og budget
- Vælge medlemmer til styrelsesrådet
- Udpege en generaldirektør hvert fjerde år
Styrelsesrådet består af 58 medlemslande og mødes to gange årligt. Det står for at styre UNESCO og for at udføre de programaktiviteter, som Generalkonferencen beslutter.
UNESCO's hovedkvarter
UNESCO har sit hovedkvarter i Paris på Place de Fontenoy. Både selve bygningen og området omkring er fyldt med eksempler på nogle af modernismens største kunsterne som Picasso, Miró og Calder. Den danske arkitekt Erik Reitzel (1941-2012) har skabt den smukke GLOBE SYMBOLIQUE, som står foran bygningen.
UNESCO's hovedkvarter i Paris med Globe Symbolique af den danske arkitekt Erik Reitzel.